IC Companys driver en portefølje af stærke og selvstændige brands, som trækker på de kompetencer og ressourcer, vi med fællesfunktionerne stiller til rådighed – en organisation, der forener de enkelte brands’ kommercielle fokus med familieskabets store omkostnings- og kvalitetsfordele.
Multibrandstrategien skaber værdi gennem systematisk udnyttelse af branchekompetencer på tværs af brands samt udnyttelse af stordriftsfordele for en række relevante fællesfunktioner.
Koncernens fælles platform inkluderer en række centrale funktioner såsom salgsinfrastruktur, sourcing, logistik, HR, IT, finans og administration. Disse fællesfunktioner muliggør udnyttelsen af synergier på tværs af koncernens brands uanset størrelse.
Det er en central del af IC Companys’ strategi fortsat at videreudvikle koncernens fællesfunktioner, idet:
- Den fælles platform gør det muligt at opnå betydelige kompetence- og omkostningsfordele for det enkelte brand uanset størrelse
- Den fælles platform gør det muligt at sikre høj produktkvalitet og sikkerhed i leverancerne til forhandlere og egne butikker
Mere information:
• Vores seneste årsrapport
• Vores mission, vision og værdier
• De enkelte brands
• Hvordan du kan blive en del af IC Companys