Corporate Governance

IC Companys bestyrelse anser det som sin primære opgave at varetage selskabets - og dermed samtlige aktionærers langsigtede - interesser.

Dette arbejde varetages ved 8 planlagte bestyrelsesmøder pr. år samt via løbende kontakt mellem formandskab og direktion.

Bestyrelsen har i det forløbne regnskabsår revideret retningslinierne for koncernens ledelse og i denne forbindelse forholdt sig til koncernens hensyn over for interessenter og omgivelser samt til bestyrelsens og direktionens arbejde og deres indbyrdes samarbejde.

Retningslinierne skal udgøre arbejdsgrundlaget for IC Companys’ ledelse i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdsprocedurer og principper for blandt andet:


  • Koncernens forhold til sine interessenter, herunder offentligheden og pressen.
  • Koncernens eksterne kommunikation, herunder investor relations politikken.
  • Bestyrelsens sammensætning og arbejde, herunder bestyrelsens forretningsorden.
  • Direktionens arbejde, herunder direktionens forretningsorden.
  • Forholdet mellem bestyrelse og direktion.
  • Vederlæggelse af og incitamentsprogrammer for selskabets ledelse og medarbejdere.
  • Kommissorium for Revisionsudvalget


Målsætningen med disse retningslinier er at sikre en effektiv, hensigtsmæssig, betryggende og forsvarlig ledelse af IC Companys. Retningslinierne er udarbejdet inden for de rammer, som defineres af IC Companys vedtægter, forretningsidé, vision og værdigrundlag samt af gældende love og regler for danske børsnoterede selskaber.


Klik her hvis du vil læse hele IC Companys Corporate Governance